Cool Trade Gruppen
SAMMEN ER VI STÆRKERE
Vi er stolte af at være medlem af Cool Trade Gruppen, hvor vi sammen med fire andre samarbejdspartnere er en stærk totalleverandør af køle-/frost- og klimaløsninger.
Sammen kan vi hurtigt og fleksibelt levere et bredt udvalg af varer og ydelser til hele landet. Vores fælles montørnetværk sikrer levering til tiden, ligesom servicenetværket garanterer hurtig udrykning døgnet rundt, alle årets dage.
Den samlede produktpalette under Cool Trade Gruppen repræsenterer alt det nyeste inden for køle- og frostmøbler, varmediske, modningsskabe, klimaanlæg, aircondition og varmepumper. Design, funktionalitet, økonomi og energibesparelser er vores fælles fokus, og det gør os til kædernes, storkøkkenernes og de privates foretrukne leverandør.
En seriøs samarbejdspartner betyder, at vi skal være i stand til at levere et bredt udvalg af varer og ydelser. Ikke kun standardløsninger, men også individuelle løsninger. Ikke kun til en del af Danmark – men til hele landet. Ikke kun til et lille segment, men til enhver, der bruger køle-, klima- og fryseløsninger. Ikke når det passer med vores kalender, men når kunden ønsker det. Hurtigt og fleksibelt. Derfor arbejder vi løbende for at udvide vort sortiment og for at skabe en stadig mere professionel organisation.
En kompetent samarbejdspartner betyder, at vi altid sætter os i kundens sted og giver professionel vejledning og rådgivning. Hvad enten det handler om funktionalitet, design, energibesparelse eller noget helt fjerde – så skal vi altid være i stand til at levere løsninger på et højt fagligt niveau. Derfor værner vi om en særlig ’vinderkultur’, hvor vi tiltrækker og fastholder de dygtigste medarbejdere på markedet med en høj faglig stolthed. Vi skal til hver en tid være en attraktiv arbejdsplads – et god sted at være ansat – et sted, som man skal være stolt af.
En ærlig samarbejdspartner betyder, at man kan regne med os – både som kunde og som kollega. Når vi har indgået en aftale, så gør vi alt, hvad der står i vores magt for at overholde den. Man kan regne med, at vi aldrig taler kunden efter munden. Vi siger tingene lige ud og anbefaler den rigtige løsning – også selvom det ikke altid er den mest populære. Vi har skabt en teambaseret arbejdskultur, hvor vi hjælper hinanden og hvor vi kan regne med hinanden som kollegaer.
En innovativ samarbejdspartner betyder, at vi har fingeren på pulsen, at vi er på forkant med udviklingen og kender de nyeste trends. Det handler om at være i stand til at forny vore produkter, ydelser og teknologier. Derfor vil vi fastholde vores fokus på nye forretningsområder, ligesom vi ønsker et tæt samarbejde med vore leverandører og partnere rundt omkring i verden, så vi hele tiden kan forny os. Det er én af årsager til, at vi har skabt vores eget Cool Academy målrettet udviklingen af organisationens ledere og talentfulde medarbejdere.
We take you somewhere cool!
