Salatbar
Salatbarer til frisk og indbydende selvbetjening
Giv dine kunder mulighed for at sammensætte deres egen salat med en professionel salatbar, der kombinerer friskhed, fleksibilitet og attraktiv præsentation. Vores salatbarer er ideelle til butikker, supermarkeder, kantiner, restauranter og takeaway-konceptet, hvor der er fokus på sunde måltider og høj kundetilfredshed.
Salatbarerne fås som KW3, KW4 og KW6 med plads til henholdsvis 3, 4 eller 6 GN 1/1 beholdere, hvilket giver mulighed for et bredt udvalg af salater, frugt, grøntsager og toppings. Tilbyd eksempelvis salatmix, pasta, bønner, vindruer, melon, ananas, kerner, nødder eller tørrede frugter og lad kunderne sammensætte præcis den salat, de ønsker.
Som plug-in løsning med indbygget kompressor er salatbaren nem at installere og kræver kun tilslutning til strøm. Derudover kan den udstyres med mekanisk glaslåg eller sneezeguard på én eller begge sider for optimal hygiejne og produktbeskyttelse.
Med en salatbar skaber du en indbydende salatbuffet, der øger salget af friske måltider og giver kunderne friheden til selv at vælge ingredienser.